Om LowlandPhoto Formålet med LowlandPhoto
er at dele mine billeder med andre, men også at
vise billeder fra Lolland og fortælle lidt om
landsdelen, og naturligvis være med til at dokumentere
den tid vi lever i lige nu, mange hverdagsting
er ikke særligt spændende lige nu - fordi det er
almindeligt, og vi lever lige midt i det, men
om 10 eller 30 år er der nok mange kedelige ting vi ville
ønske vi havde taget et billede af.

IR
panorama af Reventlow Museet 2005 Siden jeg fik mit første digitalkamera i år 2000
har min interesse for foto bidt sig fast. Egentligt
har jeg altid haft lyst til at fotografere, men
aldrig rigtig taget mig sammen, fordi det var så
besværligt med fremkaldelse af film og billeder,
men så kom de digitale muligheder kom hvor
man kunne se resultatet med det samme, og alt
var sjovere og nemmere (hvis man da kan bruge en
computer).
For mig er fotografering
et facinerende medie, som uden ord kan formidle en
stemning, en føelse, eller lagre et minde for
betragteren, det kan være neutral dokumentation,
kynisk eller kedeligt, et medie med mange udtryksformer
- for mig en slags musik uden lyd.
Mit udstyr er
for nuværende: Et Sony H2, Sony DSC-F828
samt DSC-R1, Alpha 100 og Alpha700.
Jeg
deler naturlig vis også gerne min beskedne fotoviden
med andre, se under TIPS
hvor der vil være lidt forskelligt. Der er meget
fotoviden og hente på nettet, og under LINKS vil
der også være en del henvisninger til andre sider
med god viden.
Som udgangspunkt vil jeg naturlig
vis ikke linke til useriøse steder, eller krænke
nogen eller nogens rettigheder, med information
eller billeder her på siderne. Men jeg kan
naturlig vis ikke undersøge alt. Brug din egen
sunde fornuft, information, links, med mere, her
på siderne er uden nogen form for garanti.
Siden er lavet, drevet og
betalt af mig selv, og er uafhænig af andre interesser
end mine egne.
Jeg har naturligvis Copyright
på mine billeder - er du interesseret i et eller
nogle af dem er du velkommen til at sende mig
en MAIL - Til ikke kommercielle,
og (efter
min opfattelse) fornuftige formål, vil jeg normalt
gerne give lov til at bruge billederne uden vederlag, men få
lige min tilladelse først, de fleste af mine
billeder findes i en højere opløsning en vist her
på siderne.
Med venlig
hilsen Jesper Hjelme :-)
|